Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og har du interesse for at arbejde med børn og unge i det specialiseret område?

Synscenter Refsnæs søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent på 20 timer om ugen pr. 1. december 2019

Har du erfaring fra pædiatri, skadestue eller hjemmepleje og kan du arbejde selvstændigt, så er denne stilling måske være noget for dig.

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til ambulatoriet på Synscenter Refsnæs. Stillingen er en fast stilling på 20 timer om ugen. Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8 og 15. Præcis mødetid og dage aftales med den der ansættes i stillingen.

Ambulatoriet er lukket i weekender og på helligdage.

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Centret består blandt andet af specialrådgivning, skole samt botilbud. Ambulatoriet er tilknyttet de tre botilbud som arbejder tæt sammen med skole- og STU-tilbud.

Ambulatoriet er normeret til 2 sygeplejersker/social- og sundhedsassistent, samt en ergoterapeut.
Som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent varetager man både akutte og planlagte sygeplejefaglige opgaver. Derudover også en del administrative opgaver.

Opgaverne kan bestå af:

  • Bestilling af medicin
  • Dosering af medicin i dosisæsker
  • Daglig ajourføring af FMK (Fælles Medicinkort)
  • Koordinering af sygehusbesøg og evt. ledsagelse hertil, sammen med pædagogisk personale
  • Forberede ambulante sygehusbesøg og efterfølgende indhente journalnotater
  • Deltagelse i børne/ungemøder, samt statusmøder i de tre botilbud
  • Lettere undersøgelser af børnene ud fra en helhedsvurdering, i forhold til vurdering om der kræves lægelig behandling eller kan afhjælpes i ambulatoriet
  • Lettere behandlingsopgaver i samarbejde med børn/unge, det pædagogiske personale, egen læge m.m
  • Udskiftning af gastronomisonde (Der vil være mulighed for oplæring i dette)
  • Guidning, vejledning og evt. undervisning af det pædagogiske personale i f.eks. udskiftning af gastronomisonder
  • Forberede tilsyn fra ”Styrelsen for patientsikkerhed” og arbejde målrettet på at imødekomme krav fra dem og andre i vores omgivende samfund
  • Tilse, behandle og forebygge sår/tryksår
  • Planlægning, opfølgning mm af psykiater og diætist konsultationer

Vi forventer at du:

  • har relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • kan doserer medicin
  • har et ønske om kontinuerligt at søge ny viden
  • kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage ansvar
  • er god til at samarbejde og ser de forskellige fagligheder på Synscenter Refsnæs, som vigtige samarbejdspartnere
  • er empatisk, omsorgsfuld og fleksibel

Vi tilbyder:

  • En god og attraktiv arbejdsplads i en organisation, der lægger vægt på kvalitet og udvikling, og med kolleger der er kompetente og lydhøre
  • En arbejdsplads der har fokus på arbejdsmiljøet
  • En afvekslende hverdag med gode kompetenceudviklingsmuligheder

Der er mulighed for at gøre brug af Synscenter Refsnæs faciliteter, som svømmehal, motionsrum og massagestol.

Ansøgningsfrist

20.10.19

Samtaler afholdes

24.10.19

Kontaktperson(er):

Navn: Tine Thorndal Poulsen
Stilling: Afdelingsleder
Email: tipo@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 24 67 76 98

Navn: Susanne Tina Johansen
Stilling: Områdeleder
Email: sutj@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 59 57 01 32
Mobile: 30 45 95 63

Søg jobbet https://www.regionsjaelland.dk/JobOgKarriere/Sider/JobSide.aspx?nr=15532&locale=da_DK

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.